Postrurologi.
Posturologi
er beskrivelsen og behandlingen af menneskets postur eller kroppens stilling.
Den er en lægevidenskab, som man i dag kan uddanne sig til på
franske, italienske og amerikanske universiteter. Dr. med. Michel Marignan,
Marsailles, har beskrevet den neurofysiologiske forklaring bag kroppens
stilling. Posturologien tager udgangspunkt i vor kropsstilling og bevægelse,
samt de smerter og problemer stillingen afleder.
Kroppens holdning/ stilling bestemmes primært af holdningsmusklerne, men også af mekaniske forhold. Vi kan stå op grundet en spænding i holdningsmusklerne. Denne spænding er ikke under viljens kontrol, men centralt reguleret (fra hjernen). Derfor hjælper det ikke længe af gangen at sige: " Kig op, ret ryggen, få skuldrene på plads, ind med maven og frem med brystet ” .
Denne spænding er til tider uens fra side til side og medfører derfor en skævhed i kroppens stilling. Hjernen får derved forkert information fra kroppen om vores stilling. Skævheden kan forårsage smerter og slidgigt, især når den har været der længe. Hverken vilje, massage eller træning kan regulere spændingen i holdningsmusklerne. Spændingen er som nævnt styret af hjernen, udfra de oplysninger hjernen får fra kroppen. Beskeden fra kroppen kommer hovedsageligt fra øjne og fødder, men også fra sensoriske (følsomhed i) muskler.
Typiske smerter
med posturologisk årsag
Årsagen
til de posturologiske forstyrrelser findes tre steder : i øjenmuskulaturen,
i bidefunktionen, samt i fodens stilling.
Øjnene:
Hjernen får besked fra øjnene om, hvordan vi står. Nethinden
sender informationer om vandrette og lodrette linier, altså rummelighed.
Hjernen modtager også informationer fra øjets stilling i øjenhulen.
Hjernen koordinerer informationerne automatisk, så vi ikke skal være
bevidste om, hvordan vi bevæger os i rummet.
En af de største
forstyrrelser i denne proces er briller med glidende overgang. Glider de
bare et par millimeter ned får hjernen de forkerte informationer om
bl.a. rummelighed.
En anden forstyrrelse er bidefunktionen.
Bidefunktionen:
Tandproteser og skæve eller for høje fyldninger kan give spændinger
i kæbemusklerne. Disse spændinger bliver sendt videre til øjenmusklerne
– der derved sender de forkerte informationer
til hjernen.
Foden:
Hjernen får besked fra trykfølere
under foden. Disse fortæller f.eks. om vi står på forfoden,
på den ene fod eller hvordan vægten er fordelt på
fødderne. Ud fra disse oplysninger regulerer hjernen vores holdning.
Problemet er, at hjernen ikke får ret mange oplysninger fra fødderne,
fordi trykfølerne er slidte – hvilket skyldes at vi har fået
sko på alt for tidligt, gået for meget med dem eller gået
i sko der ikke passede optimalt. Fodformede sko med indlagt svangstøtte
svarer til at give fødderne korset på.
Skævhed i kroppen forårsager tilbagevendende og kroniske smerter i bevægelsesapparatet. 80-90% af alle smerter i hoved, nakke, ryg, hofter, arme og ben har en posturologisk årsag. Desuden er smerter i fødder, inklusive problemer med achillessene og hælsporer ofte af posturologisk karakter. Endvidere får patienter med Whiplash syndrom (piskesmæld) et langt bedre behandlingsresultat - hvilket i øvrigt gælder alle behandlingsformer - hvis kropsholdningen er symmetrisk rettet til. Udover smerter kan posturologiske forstyrrelser forårsage indlærings- og koncentrationsproblemer, for både børn og voksne.
Behandlingsforløb:
Skævheder som skyldes posturologiske forstyrrelser kan konstateres ved en undersøgelse. Alle muskulære forstyrrelser kan rettes ved de første behandlinger ved hjælp af bl.a. Auriculo Terapi.