Morbus Crohn ( Tyndtarmen og dens funktion )
Tyndtarmen er ca. 5-6 m. lang og er gennemsnitlig 3 cm.
i diameter – aftagende fra maveporten til tyktarmen. Tyndtarmen
er, bortset fra det første lille stykke ( tolvfingertarmen
), beliggende for 2/5 dels vedkommende i den venstre del af bughulen
lidt opad, og 3/5 i højre side af bughulen lidt nedad. Den
ender i tyktarmen nederst i højre side. Tyndtarmen
er den sektion af mave- tarmkanalen hvor hovedparten ( 85 % ) af
absorptionen af næringsstoffer finder sted. For at øge
absorptionen af næringsstoffer er tyndtarmens overflade stærkt
forøget. Dette er opnået ved at tyndtarmens inderside/
slimhinden er forsynet med ribber eller cirkulære folder.
Dermed bliver tyndtarmens samlede overfladeareal ca. 300 m2. Endvidere
findes adskillige kirtler i slimhinden der tilsammen udskiller ca.
3 liter tarmsaft i døgnet. Tyndtarmens vigtigste
funktion er at absopere næringsstoffer fra den fordøjede
føde. Nedbrudte kulhydrater, mineraler, proteiner, de fleste
vitaminer og fedtstoffer optages af tarmtotterne og transporteres
videre af blod- og lymfekar. Derfor vil en betændelses i tarmen
have stor indflydelse på næringsoptagelsen.
Crohns sygdom er opkaldt efter lægen Burrill Crohn
fra New York, som sammen med kolleger i 1932 gav en beskrivelse
af sygdommen.
Forekomst: Morbus Crohn er en relativ hyppig sygdom
i hele den industrialiserede verden, mens den er sjælden i
udviklingslandene. Skønsmæssigt lever der i Danmark
3000 patienter med syg-dommen. Der er en vis arvelig disposition
til sygdommen. Ca. 10% af patienterne
har endnu et tilfælde af sygdommen i sin familie.
Morbus Crohn er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Den ses
i alle aldre, men symptomerne starter typisk i 20-30 års
alderen. Årsag: Morbus Crohn
er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Det er karakteristisk,
at betændelsen involverer alle tarmens lag. Dette i modsætning
til colitis ulcerosa, hvor betændelses-forandringerne som
regel er lokaliseret til slimhinden. Ved Morbus Crohn medfører
betændelsen fortykkelse af slimhinden, sårdannelse
og forsnævringer af tarmen. Som resultat af dette kan der
opstå bylder og kanaler. I ca. 2/3 af tilfældene
sidder sygdommen i nederste del af tyndtarmen, lige før denne
munder ind i tyktarmen. Man troede oprindeligt, at sygdommen var
begrænset hertil, men senere har det vist sig, at sygdommen
kan sidde overalt i mave/tarmkanalen. Undertiden sidder den flere
steder på én gang. Man kender ikke årsagen
til Crohns sygdom. Foreløbig har man ikke konstateret nogen
enkelt bakterie eller virus som årsag til Crohns sygdom. Blandt
de mulige årsager er overfølsomhed overfor specifikke
fødevarer eller bakterielle infektioner som kan resultere
i autoimmune reaktioner. Nogle teorier går ud på,
at tarmens immunforsvar kan være svækket overfor almindelige
bakterier. Dette har givet anledning til en teori om, at årsagen
til Crohns sygdom skyldes nedsat forsvarsmekanisme mod sædvanlige
bakterier. Man kan sige, at når bakterier i mave-tarmkanalen
sædvanligvis er harmløse, er årsagen netop
den, at legemet selv er i stand til at afvise bakteriernes forsøg
på at trænge ind i vævene. Denne evne synes
delvist at være gået tabt eller kan være nedsat
hos patienter med Crohns sygdom. Man kan således vise, at
hvide blodlegemer, som sædvanligvis opfanger indtrængende
bakterier og uskadeliggør disse, hos patienter med Crohns
sygdom arbejder langsommere. Symptomer: De typiske
symptomer er: - Smerter ved Crohns sygdom sidder
ofte i højre side af maven. - Forstyrrelser i tarmvæggenes
næringsoptagelse og forandring i bakteriefloraen i maven.
Dette kan føre til diarre, blodig afføring,
vægttab og kolikagtige smerter. - Svækket almentilstand.
- Appetitløshed. - Feber. - Blod- og proteinmangel.
Diagnose: Ved påvirket almentilstand
og lang sygdomsvarighed er der anæmi ( blodmangel ) og lavt
serum albumin ( protein i blodplasma ). Endvidere vil blodundersøgelse
ofte afsløre mangel på jern, folinsyre, kobalamin,
kalium, calcium, magnesium og zink.
Blodprøver viser ofte tegn på blodmangel
og kronisk betændelse. Røntgenundersøgelse af
tyndtarmen, hvor kontrast drikkes og efterfølges af
en serie røntgenbilleder, vil hyppigt vise forandringer i
nederste del af tyndtarmen. Endetarmsundersøgelse (rektoskopi)
med udtagelse af vævsprøve (biopsi) kan give diagnosen.
Røntgenundersøgelse af tyktarmen med indhældning
af kontrast nedefra kan vise, om sygdommen også har bredt
sig i tyktarmen. Sommetider kan en undersøgelse med et ca.
l,5 meter lang bøjeligt kikkertrør (koloskopi)
give mere detaljerede oplysninger, og der kan ved denne undersøgelse
udtages vævsprøver højere oppe i tyktarmen.
Forløb: Sygdommen har et forløb,
der veksler mellem symptomfri perioder og perioder med sygdomsaktivitet.
Der kan gå flere år, hvor patienten ikke mærker
noget til sygdommen. Omvendt kan der v
ære langvarige perioder, hvor sygdommen er konstant
aktiv. Morbus Crohn er en livslang sygdom, hvor behovet for
information såvel psykisk som fysisk støtte er af
stor betydning. Der er ingen overdødelighed forbundet
med Morbus Crohn set i forhold til befolkningen generelt, men efter
10-15 års sygdom har omkring 20 % af patienter måtte
opgive erhvervsarbejde. Behandling i offentlig regi:
Hovedmidlet er Prednisolon hvor der startes med en relativ
høj dosis. I takt med at sygdomsaktiviteten aftager,
reduceres dosis gradvist. Sædvanligvis behandles med binyrebarkhormon
i 3-6 måneder. Langvarig behandling har mange mulige bivirkninger
såsom: - måneansigt - vægtøgning
- forhøjet blodtryk - osteoporose ( knogleskørhed
)med risiko for knoglebrud - diabetes ( sukkersyge
) m.m. Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende
effekt ved medicinsk behandling, er operativ fjernelse af de ramte
tarmafsnit en anden mulighed. Desværre helbredes de færesste
patienter ved operation, idet sygdommen senere vil vise sig
i nye tarmafsnit. ( Kilder : ” Medicinske sygdomme ” – Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck samt hjemmesiden ” www.ccf.dk ” - Colitis-Chrohn
Foreningen ) Fysioterapi og Akupunktur Klinikken:
Det er vores erfaring at man ved rette behandling
kan holde sygdommen nede og leve et tilnærmelsesvis symptomfrit
liv uden indtag af binyrebarkhormoner. Vi har god erfaring med følgende
tiltag: - Give patienten indsigt i sygdommen
- Test af fødevareallergi- intolerance - Diæt /
kostvejledning - Behandling af indre lidelser via dybdegående
Traditionel Kinesis
k Akupunktur og Auriculo Medicin. - Opfølgning og
sparring I forhold til klinikkens erfaring med behandling
af Morbus Crohn henvises til ” Karina ” under klientudtalelser. |